Elevernes skriftsproglige udvikling
Det er et af indskolingslærernes privilegier at være vidne til udviklingen af børnenes skriftsproglige kompetencer gennem hele indskolingen, fra de starter i børnehaveklassen med en gryende bevidsthed om skriftsproget, til de i slutningen af tredje klasse behersker skriftsproget så sikkert, at de kan bruge det som et udtryksmiddel.
Hvis læreren ved, hvad der karakteriserer de forskellige faser af den skriftsproglige udvikling, får hun vigtig viden om elevernes kompetencer og udviklingspotentiale, ved at se på elevens tekster.
Har du styr på faserne i elevernes skriftsproglige udvikling?
|
Test dig selv.
|
|
Se på disse 8 tekster. Kan du afgøre en rækkefølge, som viser børnenes almindelige skriftsproglige udvikling?
Hvis du er i tvivl, kan du læse om karakteristika for de forskellige faser af den skriftsproglige udvikling længere nede på siden. Du kan også læse om faserne i den skriftsproglige udvikling i "Didaktisk vejledning" til Lytteskrivning side 9. Hent vejledningen
Hvis du er i tvivl, kan du læse om karakteristika for de forskellige faser af den skriftsproglige udvikling længere nede på siden. Du kan også læse om faserne i den skriftsproglige udvikling i "Didaktisk vejledning" til Lytteskrivning side 9. Hent vejledningen
Tekst A
Tekst C
Tekst E
Tekst G
|
Tekst B
Tekst D
Tekst F
Tekst H
|
Hvis teksterne er for små, kan du hente dem i PDF her:
|
| ||||||||||||||||||||||||
Hvad kendetegner faserne i elevernes skriftsproglige udvikling?
Udviklingen af læse- og stavefærdigheder foregår progressivt gennem forskellige faser. Forskellige læseteoretikere har beskrevet disse faser. De opererer med et forskelligt antal faser i udviklingen, og de bruger forskellige navne for faserne. Jeg har valgt at relatere lytteskrivemetodikken til de beskrivelser af udviklingsfaserne, som vi finder hos læseforskeren Linnea Ehri.
1. Den præalfabetiske fase.
Her har eleverne ingen eller kun begrænset viden om bogstavernes lyde. De skriver på baggrund af fremtrædende visuelle træk ved ordene, og staveforsøgene er ikke fonologisk baseret. Tidligt i fasen skribler børnene. Det vil sige, at de efterligner voksenskrivningen med buer, streger eller tegn. Senere bogstavskribler de. De skriver kendte bogstaver eller bogstavkæder uden sammenhæng med ordets sproglyde, eller de forsøger at kopiere ordbilleder. Deres tekster kan ikke læses af andre.
2. Den delvis alfabetiske fase.
Børnene kan kun i begrænset grad opdele ord i sproglyde. Kun de mest fremtrædende lyde i ordet bliver repræsenteret. Teksten består overvejende af konsonanter. En eller to konsonanter kan repræsentere ordet. Børnene støtter sig meget til konteksten. Staveforsøgene automatiseres ikke. Mellemrum mellem ordene optræder ustabilt eller slet ikke.
De er i fuld gang med at udforske det alfabetiske princip samt forholdet mellem bogstaver og sproglyde. Andre kan kun med besvær læse enkelte af ordene i deres tekster.
3. Den fuldt alfabetiske fase.
Børnene kender nu bogstaverne og deres standardlyde. De kan segmentere alle de sproglyde, som repræsenteres af bogstaverne. De kan trække sproglydene sammen og derved lydere sig gennem ordene. De kan huske korrekt stavemåde af enkelte ord. Endelser som -´re kan måske skrives som -´a´. De begynder nu at lagre mere komplekse bogstavforbindelser i hukommelsen. Deres staveforsøg er lydbevarende, så andre kan læse deres tekster.
4. Den konsoliderende alfabetiske fase.
Her forsøger børnene at analysere ord i større ortografiske enheder. De oparbejder kendskab til stavemønstre bestående af bogstav- og lydenheder. De genkender umiddelbart højfrekvente småord. De opsamler viden om udtalebetingelser for bogstavfølger.
1. Den præalfabetiske fase.
Her har eleverne ingen eller kun begrænset viden om bogstavernes lyde. De skriver på baggrund af fremtrædende visuelle træk ved ordene, og staveforsøgene er ikke fonologisk baseret. Tidligt i fasen skribler børnene. Det vil sige, at de efterligner voksenskrivningen med buer, streger eller tegn. Senere bogstavskribler de. De skriver kendte bogstaver eller bogstavkæder uden sammenhæng med ordets sproglyde, eller de forsøger at kopiere ordbilleder. Deres tekster kan ikke læses af andre.
2. Den delvis alfabetiske fase.
Børnene kan kun i begrænset grad opdele ord i sproglyde. Kun de mest fremtrædende lyde i ordet bliver repræsenteret. Teksten består overvejende af konsonanter. En eller to konsonanter kan repræsentere ordet. Børnene støtter sig meget til konteksten. Staveforsøgene automatiseres ikke. Mellemrum mellem ordene optræder ustabilt eller slet ikke.
De er i fuld gang med at udforske det alfabetiske princip samt forholdet mellem bogstaver og sproglyde. Andre kan kun med besvær læse enkelte af ordene i deres tekster.
3. Den fuldt alfabetiske fase.
Børnene kender nu bogstaverne og deres standardlyde. De kan segmentere alle de sproglyde, som repræsenteres af bogstaverne. De kan trække sproglydene sammen og derved lydere sig gennem ordene. De kan huske korrekt stavemåde af enkelte ord. Endelser som -´re kan måske skrives som -´a´. De begynder nu at lagre mere komplekse bogstavforbindelser i hukommelsen. Deres staveforsøg er lydbevarende, så andre kan læse deres tekster.
4. Den konsoliderende alfabetiske fase.
Her forsøger børnene at analysere ord i større ortografiske enheder. De oparbejder kendskab til stavemønstre bestående af bogstav- og lydenheder. De genkender umiddelbart højfrekvente småord. De opsamler viden om udtalebetingelser for bogstavfølger.
|
SAABYE/v Bent Saabye Jensen,
Sjølundsparken 4, 3150 Hellebæk tlf.: 29 44 26 92, email: saabye.mail@gmail.com Privatlivspolitik |
|