Dansk er uregelmæssigt skriftsprog

Sammenlignet med andre sprog, er dansk et meget uregelmæssigt skriftsprog.

​Det overordnede princip i et alfabetisk skriftsprog er lydprincippet. Ifølge lydprincippet repræsenteres hver sproglyd af et bogstav. Hvert bogstav i alfabetet har en standardlyd, og den svarer som regel til en lyd der indgår i bogstavets navn. I dansk ortografi repræsenterer bogstaverne dog kun i 60 % af tilfældene deres standardlyd. I 40 % af tilfældene har bogstaverne betingede udtaler- det vil sige, at de udtales med en anden sproglyd end standardlyden betinget af den sammenhæng, bogstavet indgår i. Lydfølgeregler for betingede udtaler, er den hyppigste årsag til, at bogstaverne ikke repræsenterer deres standardlyde.
Ord af fremmed oprindelse, gamle danske ord eller tryksvaghed i bøjningsendelser kan derudover betyde, at bogstaverne ikke repræsenterer standardlydene.

Teksten herunder er skrevet af en dreng i fjerde klasse. De røde bogstaver i teksten til højre repræsenterer ikke bogstavernes standardlyde. De røde bogstaver har udtaler, som er betingede af den sammenhæng de optræder i.
​Der er stor forskel på hvor ofte bogstaverne repræsenterer deres standardlyde. Bogstaverne s og m vil altid ræpræsentere standardlyden. Hvorimod et bogstav som e kun repræsenterer standardlyden i 11% af tilfældene. Der er ofte regler for, hvilke bogstavfølger der udløser de betingede udtaler. For bogstavet e har det betydning, om den stavelse bogstavet indgår i er trykstærk eller tryksvag, om bogstavlyden udtales langt eller kort eller om det optræder sammen med j, g eller d.

Når eleverne lytteskriver, vejledes de i hvordan danske lydfølgeregler virker, medens de skriver.

Nordiske erfaringer.

I Sverige og Norge har man gennem flere år med gode erfaringer arbejdet med auditiv støtte i forbindelse med didaktikken opdagende skrivning. Programmerne, der har været anvendt, oplæser alene bogstavernes standardlyde, ord og sætninger, men giver ikke respons for betingede udtaler.
Dansk skriftsprog er imidlertid mere uregelmæssigt end svensk og norsk. Det er derfor usikkert, om de positive svenske og norske erfaringer, kan overføres direkte til danske forhold, med mindre programmet vi anvender er i stand til at respondere med betingede udtaler.
​