Når eleverne lytteskriver, tilpasser de deres skriveforsøg, indtil de rammer en stavemåde, der lyder rigtigt. Ved hjælp af lydstøtten kan de modellere med bogstaver og sproglyde, og hele tiden høre resultatet af deres skriveforsøg. Når den auditive feedback ikke stemmer overens med elevernes forventninger til det valgte bogstav, reflekterer de tydeligt over problemet. Hvis programmet fx oplæser en betinget udtale, og eleven forventede bogstavets standardlyd, skaber dette en konflikt i elevens forhåndsviden om sammenhængen mellem bogstavet og sproglyden. Eleverne oplever dette som et problem, der skal løses. De analyserer, vurderer, opstiller strategier, afprøver, evaluerer og justerer i forsøget på at finde de bogstaver, som fører til en korrekt oplæsning. Formålet med lytteskrivning er, at skabe reflektion hos eleverne om forholdet mellem bogstaver og sproglyde.
Emma og Laurits skriver om en film der handlede om en dinosaurPå samme måde som eleverne lærte at tale, ved at spejle deres ufuldstændige talesprog i de voksnes korrekte tale, samler de viden om skriftsproget ved at spejle deres skriveforsøg i de konventionelle staveregler ved at lytteskrive. Max og Rune skriver en hisorie om at møde en ulv i skovenMax og Rune modelerer med sproglydene indtil ordet lyder rigtigt. Med et almindeligt skriveprogram kan de se, om ordet ser rigtigt ud. Når de lytteskriver, kan de også høre, om ordet lyder rigtigt.
|
|