|
Hvor er det dog ærgerligt, at undervisningsministeriet lancerer denne undersøgelse under overskriften:
Brugen af IT i den første læse- og stave undervisning har ikke effekt på elevernes færdigheder. Denne konklussion er der ganske enkelt ikke belæg for i undersøgelsen Undersøgelsen beskæftiger sig alene med en afgrænset del af it programmerne, nemlig de kompenserende programmer som oplæsningsprogrammer og staveprædiktion. Undervisningsministeren har allerede draget en vildfaren konklusion af undersøgelsen: ”Begejstringen over teknologien fylder måske for meget i forhold til hvor teknologien rent faktisk kan bidrage til bedre undervisning”. Kompenserende programmer er skabt, fx for at den ordblinde elev i ottende klasse kan læse den samme fysikbog som de andre. Det kan derfor ikke undre, at disse programmer har en tvivlsom effekt som læringsprogrammer i indskolingen. Men det kan undre, at forfatterne til undersøgelsen netop har undersøgt effekten ved at bruge kompenserende programmer, frem for at se på programmer, der har til formål at understøtte elevernes læse- og skriveudvikling. Der er flere eksempler på at forskning i Danmark, Sverige og Norge har vist en betydelig effekt på elevernes færdigheder, ved at bruge denne type læringsprogrammer. Det er problematisk at udforme fremtidens it didaktik på grundlag af langtidsstudier, da resultaterne af studierne allerede har mistet aktualitet, når de udgives. I rapportens perspektivering skriver forfatterne: Hvis it skal bidrage positivt til elevernes læse- og skrive udvikling, så vil det formodentligt være nødvendigt, at læsedidaktikere og it-udviklere samarbejder om udviklingen af programmer og metoder til læse- og skrive undervisning. Dette er allerede sket. Et eksempel er metoden Lytteskrivning og programmerne Panda LytteSkriver og LytteStaver. Programmerne har netop til formål at understøtte elevernes skriveudvikling. Lytteskrivning er en ny metode til skriftsproglig undervisning i indskolingen. Her kan eleverne høre hvad de skriver, mens de skriver. De kan manipulere og modellere med bogstaver og sprogstavlyde indtil deres stavforsøg lyder rigtigt. Programmer til lytteskrivning fandtes ikke, da forfatterne startede undersøgelsen, men det gør de i dag. Panda LytteSkriver og LytteStaver anvender også talesyntese, men har det formål, at øge elevernes viden om sammenhængen mellem bogstav og lyd, viden om kontekstbetingede udtaler og stavemåder. Det er ikke formålet at kompensere for deres utilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder. Der er hidtil kun gennemført en mindre effektundersøgelse af metoden lytteskrivning. Den tyder på, at metoden har en markant positiv effekt på elevernes skriftsproglige udvikling. Et igangværende ph.d. studie beskæftiger sig netop med lytteskrivning. Undervisningsministeriet har giver betydelig økonomisk støtte til udviklingen af Panda programmerne. Måske havde det været på sin plads, hvis ministeriet havde ventet med at dømme it i den første læse- og stave undervisningen ude, indtil resultaterne af dette studie er kendt. Bent Saabye Jensen |
