Lytteskrivning på forskellige udviklingstrin

Metoden lytteskrivning er relevant fra eleverne lærer de første bogstaver til de bliver gode stavere. Det vil sige fra børnehaveklassen til slutningen af 2. klasse for børn i en almindelig læse- og skriveudvikling. Ordblinde og andre usikre læsere kan have glæde af lytteskrivning langt op i skoleforløbet.

Når eleverne lytteskriver er deres udgangspunkt altid deres aktuelle viden om skriftsproget. Programmet støtter dem der, hvor de er i deres skriftsproglige udvikling og de bruger den auditive respons forskelligt i de forskellige faser af deres udvikling. Derfor skal LytteSkriver også indstilles, så programmet matcher den enkelte elevs læse- og skriveudvikling.

Den præalfabetiske fase

Her har eleverne ingen eller kun begrænset viden om bogstavernes lyde. De skriver på baggrund af fremtrædende visuelle træk ved ordene, og staveforsøgene er ikke fonologisk baseret. Tidligt i fasen skribler børnene. Det vil sige, at de efterligner voksenskrivningen med buer, streger eller tegn. Senere bogstavskribler de. De skriver kendte bogstaver eller bogstavkæder uden sammenhæng med ordets sproglyde, eller de forsøger at kopiere ordbilleder. Deres tekster kan ikke læses af andre.
​

Før kommunikative skrivere vil kunne lege ved at skrive bogstaver på et tastatur og så høre navnet eller lyden, men de vil ikke kunne anvende lytteskrivning til at skrive deres tekster.
​

Den delvis alfabetiske fase

Børnene kan kun i begrænset grad opdele ord i sproglyde. Kun de mest fremtrædende lyde i ordet bliver repræsenteret. Teksten består overvejende af konsonanter. En eller to konsonanter kan repræsentere ordet. Børnene støtter sig meget til konteksten. Staveforsøgene automatiseres ikke. Mellemrum mellem ordene optræder ustabilt eller slet ikke.
De er i fuld gang med at udforske det alfabetiske princip samt forholdet mellem bogstaver og sproglyde. Andre kan kun med besvær læse enkelte af ordene i deres tekster.
​
​De semifonetiske skrivere giver sig i kast med lytteskrivning uden større forbehold. Eleverne bruger overvejende fonologiske strategier for at identificere bogstaverne. De bruger gerne meningsbærende tegn på en alternativ og kreativ måde.

For de semifonetiske skrivere skal LytteSkriver indstilles så de får auditiv feedback i form af bogstavnavne eller bogstavlyde. De har ikke tilstrækkelige fonologisk viden til at anvende løbende oplæsning eller oplæsning af ord og sætninger.

Den fuldt alfabetiske fase

Børnene kender nu bogstaverne og deres standardlyde. De kan segmentere alle de sproglyde, som repræsenteres af bogstaverne. De kan trække sproglydene sammen og derved lydere sig gennem ordene. De kan huske korrekt stavemåde af enkelte ord. Endelser som -´re kan måske skrives som -´a´. De begynder nu at lagre mere komplekse bogstavforbindelser i hukommelsen. Deres staveforsøg er lydbevarende, så andre kan læse deres tekster.

De fonetiske skrivere profiterer tydeligt af den auditive feedback fra LytteSkriver. De er meget optaget af programmets muligheder. De reagerer umiddelbart og engageret på den feedback de modtager. Der ses tydelig refleksion over valg af bogstaver og den auditive feedback de modtager på deres staveforsøg. Den fonologiske staver vil typisk acceptere stavningen af et ord på baggrund af oplæsningen. Når det lyder rigtigt, er det rigtigt.  
​
For de fonetiske skrivere skal programmet indstilles med løbende oplæsning. Eleverne får ikke oplæst ord og sætninger. De har endnu ikke tilstrækkelige kompetencer til skrive ordene, så de kan acceptere oplæsningen. De vil få for mange "auditivt røde streger" under ordene.
​

Den konsoliderende alfabetiske fase


​Her forsøger børnene at analysere ord i større ortografiske enheder. De oparbejder kendskab til stavemønstre bestående af bogstav- og lydenheder. De genkender umiddelbart højfrekvente småord. De opsamler viden om udtalebetingelser for bogstavfølger. 

Eleverne har stor gavn af LytteSkrivers løbende oplæsning. De bruger gerne, at få gentaget oplæsningen af enkeltord og manipulerer ihærdigt med bogstavlydene for at få en så korrekt oplæsning som muligt. De kan få oplæst ord og sætninger og de kan få forslag til ord, som er for vanskelige at stave.
Har du styr på faserne i elevernes skriftsproglige udvikling?