Lytteskrivning
  • Forside
  • Panda Lytteskriver
  • Dansk Lytteskrivning
  • Bestil Panda Lytteskriver
  • Bestil Dansk Lytteskrivning
Billede
​Da eleverne var små, lærte de at tale ved at tale. De spejlede hele tiden deres ukorrekte talesprog i de voksnes korrekte talesprog. ”Min gren er langer end din”, og far svarer ”Ja, din gren er længere end min”. Når eleverne skriver med Panda Lytteskriver, kan de høre, hvad de skriver, mens de skriver. Lydstøtten er på samme måde spejlet på deres skriveforsøg. 
 
Metoden Lytteskrivning tager altså udgangspunkt i noget, eleverne kender og kan i forvejen: Deres talesprog. Eleverne i indskolingen kender både betydningen og benævnelsen af rigtig mange ord. Det er ordenes stavemåde, de nu skal til at lære. Når de lytteskriver, kan de hele tiden – ved hjælp af lydstøtten – sammenligne resultatet af deres staveforsøg med noget de allerede ved: Hvordan ordene skal lyde. 

Max og Rune skriver en hisorie om at møde en ulv i skoven

Vi ved, at eleverne opsamler væsentlig viden om forholdet mellem bogstaver og sproglyde og om ordenes stavemåder, når de lytteskriver. De lærer ikke bare bogstavernes navn, form og lyd. De lærer også bogstavernes funktion i ordene. De opbygger med andre ord et funktionelt fonemkendskab. 
 
Lytteskrivning giver eleverne mulighed for at modellere og manipulere med bogstaver og sproglyde. De reflekterer over den feedback, de modtager og gør sig erfaringer med stavemønstre. Det er refleksionen, der er grundlaget for læring. De omstrukturerer deres forståelsesskemaer i forhold til de nye indtryk, de modtager fra lydstøtten. Hvis den auditive feedback svarer til elevens forventninger, vil det bekræfte elevens aktuelle viden om stavningen. Hvis den auditive feedback ikke svarer til forventningerne, sker der en forstyrrelse, som kan være overraskende eller skuffende. Men i begge tilfælde vil det føre til refleksion og omstrukturering af elevens forståelse af bogstaver og sproglyde.
SAABYE/v Bent Saabye Jensen,      
Sjølundsparken 4, 3150 Hellebæk          
tlf.: 29 44 26 92,  
​
email: saabye.mail@gmail.com                                                 Privatlivspolitik  ​
Picture
  • Forside
  • Panda Lytteskriver
  • Dansk Lytteskrivning
  • Bestil Panda Lytteskriver
  • Bestil Dansk Lytteskrivning