Lytteskrivning til alle elever i 0., 1., 2. og 3 klasse
Lytteskrivning kan bruges i hele indskolingen. Lige fra eleverne gør sig de første erfaringer med bogstaver og lyde til de bliver gode læsere og stavere.
Faser i den skriftsproglige udvikling
Elever i en tidlig fase af den skriftsproglige udvikling har ikke behov for den sammen type af lydstøtte, som elever i en senere fase har. Det er vigtigt, at både lydstøtten og de forskellige funktioner, som Panda Lytteskriver tilbyder, matcher med den fase af den skriftsproglige udvikling, den enkelte elev befinder sig i.
Lytteskrivermetodikken relaterer til de beskrivelser af udviklingsfaserne, som vi finder hos læseforskeren Linnea Ehri.
1. Den præalfabetiske fase.
2. Den delvis alfabetiske fase.
3. Den fuldt alfabetiske fase.
4. Den konsoliderende alfabetiske fase.
Elever i en almindelig læseudvikling gennemløber de fire faser i løbet af 0.-, 1.-, 2.- og 3. klasse. Elever vil derfor kunne arbejde med Lytteskrivning i hele indskolingen.
Lytteskrivermetodikken relaterer til de beskrivelser af udviklingsfaserne, som vi finder hos læseforskeren Linnea Ehri.
1. Den præalfabetiske fase.
2. Den delvis alfabetiske fase.
3. Den fuldt alfabetiske fase.
4. Den konsoliderende alfabetiske fase.
Elever i en almindelig læseudvikling gennemløber de fire faser i løbet af 0.-, 1.-, 2.- og 3. klasse. Elever vil derfor kunne arbejde med Lytteskrivning i hele indskolingen.
Undervisningsdifferentiering
,,Almindeligvis spænder variationen i udviklingen af skrivekompetencer i en klasse over tre år. I hver klasse i indskolingen er der således ofte elever, som befinder sig i hver af de fire faser. Panda Lytteskriver kan indstilles, så eleverne får netop den lydstøtte, der understøtter dem bedst mulig, uanset i hvilken af de fire faser de befinder sig i. Metoden Lytteskrivning rummer derfor et betydeligt potentiale for undervisningsdifferentiering.
Lytteskrivning er udviklet til indskolingselever i almenundervisningen. Men Lytteskrivning er lige så relevant for ordblinde elever og andre usikre læsere. Ordblinde elever gennemløber de samme faser i deres skriftsproglige udvikling som andre elever. Derfor kan de også skrive med lydstøtte med Panda Lytteskriver. Til ordblinde elever fra 4. klasse og op efter kan man bruge dansk lytteskrivning i steder for Panda Lytteskriver. Funktionerne er de samme, men programmets design sigter mod elever på mellemtrinet, i udskolingen og på 10. klassecentre samt til ordblinde unge og voksne. læs mere om dansk lytteskrivning.
Lytteskrivning er udviklet til indskolingselever i almenundervisningen. Men Lytteskrivning er lige så relevant for ordblinde elever og andre usikre læsere. Ordblinde elever gennemløber de samme faser i deres skriftsproglige udvikling som andre elever. Derfor kan de også skrive med lydstøtte med Panda Lytteskriver. Til ordblinde elever fra 4. klasse og op efter kan man bruge dansk lytteskrivning i steder for Panda Lytteskriver. Funktionerne er de samme, men programmets design sigter mod elever på mellemtrinet, i udskolingen og på 10. klassecentre samt til ordblinde unge og voksne. læs mere om dansk lytteskrivning.
Lytteskrivning i de fire faser af den skriftsproglige udvikling
Her kan du se hvad der karakteriserer de fire faser og, hvordan eleverne arbejder med Lytteskrivning.
Den præalfabetiske fase
Den præalfabetiske fase
Sara og Kille er klar over, at sproget kan deles op i fonemer, men de har endnu kun begrænset viden om bogstavnavne og bogstavernes lyde. Kun de mest fremtrædende lyde repræsenteres i teksten. Ofte er det ordets begyndelsesbogstav og det sidste bogstav, de kan høre. En eller to konsonanter kan repræsentere et ord. Kun af og til laver de afstand mellem ordene. Deres tekst kan ikke læses af andre. Lytteskriver er indstillet, så de hører standardlyde.
Den delvis alfabetiske fase
Den delvis alfabetiske fase
Lærke og Christoffer er blevet ret sikre i bogstaverne og bogstavernes standardlyde. De får de fleste af ordenes sproglyde med, når de staver. Bogstavernes rækkefølge kan ikke altid fastholdes. De er i fuld gang med at opdage skriftens lydprincip. Staveforsøgene automatiseres endnu ikke, mellemrum optræder ustabilt eller slet ikke og teksterne kan kun med vanskelighed læses af andre. De giver sig i kast med lytteskrivning uden større forbehold. De bruger overvejende fonologiske strategier for at identificere bogstaverne. LytteSkriver er indstillet, så de får lydstøtte i form af bogstavets standardlyde. De har endnu ikke tilstrækkelig fonologisk viden til at anvende løbende oplæsning eller oplæsning af ord og sætninger. Men de kan dobbeltklikke på et ord, for at få det oplæst. På den måde kan de vurdere resultatet af deres staveforsøg.
Den fuldt alfabetiske fase
Den fuldt alfabetiske fase
Emma og Laurits har forstået det alfabetiske princip. De har knækket koden. Alle enkeltlyde repræsenteres præcist. Deres staveforsøg er primært lydbevarende, og deres hukommelse for korrekte stavemåder er voksende. Endelsen - e i fx store skrives som -a. Ordene staves lydret. Teksten kan nu læses af andre. Hyppige ikke-lydrette småord og endelser staves ofte korrekt.
De profiterer tydeligt af lydstøtten fra Panda Lytteskriver. De er meget optaget af programmets muligheder. De reagerer umiddelbart og engageret på den feedback de modtager. Der ses tydelig refleksion over valg af bogstaver og den lydstøtte de modtager på deres staveforsøg. De accepterer i høj grad stavningen af et ord på baggrund af oplæsningen. Når ordet lyder rigtigt, er det rigtigt.
Panda Lytteskriver er indstillet med løbende oplæsning.
Den konsoliderende fase
De profiterer tydeligt af lydstøtten fra Panda Lytteskriver. De er meget optaget af programmets muligheder. De reagerer umiddelbart og engageret på den feedback de modtager. Der ses tydelig refleksion over valg af bogstaver og den lydstøtte de modtager på deres staveforsøg. De accepterer i høj grad stavningen af et ord på baggrund af oplæsningen. Når ordet lyder rigtigt, er det rigtigt.
Panda Lytteskriver er indstillet med løbende oplæsning.
Den konsoliderende fase
Rune og Max har yderligere tillært sig viden om bogstavfølger og stavemønstre på tværs af ord og kan dermed anvende ortografiske mønstre. De danner hypoteser og regler for bogstavernes betingede udtaler, vokalglidning, stumme bogstaver, dobbeltkonsonanter og tryksvage endelser.
De har stor gavn af LytteSkrivers løbende oplæsning. De bruger gerne, at få gentaget oplæsningen af enkeltord og manipulerer ihærdigt med bogstavlydene for at få en så korrekt oplæsning som muligt. Med Lytteskriver kan de også få oplæst ord og sætninger.
De har stor gavn af LytteSkrivers løbende oplæsning. De bruger gerne, at få gentaget oplæsningen af enkeltord og manipulerer ihærdigt med bogstavlydene for at få en så korrekt oplæsning som muligt. Med Lytteskriver kan de også få oplæst ord og sætninger.
