Lytteskrivning
  • Forside
  • Panda Lytteskriver
  • Dansk Lytteskrivning
  • Bestil Panda Lytteskriver
  • Bestil Dansk Lytteskrivning
Billede
Lytteskrivning er uafhængig af undervisningsmetode og kan derfor indgå i mange forskellige aktiviteter, hvor eleverne skal skrive. Det handler om at lade eleverne lytteskrive, når de skal skrive. Men metodens potentiale foldes for alvor ud, når Lytteskrivning bruges som stilladserende redskab i meningsfulde, funktionelle og udforskende skriveaktiviteter. 

Skriveaktiviteterne skal være meningsfulde og gerne autentiske. De skal være baseret på egne oplevelser eller forestillinger. Oplevelser skaber indtryk, indlevelse og forståelse. Baggrunden for skriveaktiviteterne kan være oplevelser, eleverne har haft sammen – en tur, en film, en bog eller en leg, de har leget sammen. Det kan også være fælles sociale referencer, noget alle kender til, som fx kæledyr og fødselsdag eller at bygge en hule.
Billede
Billede
Eleverne skal ikke bare skrive for at skrive. Skrivningen skal have et formål. Teksten skal have en modtager, det kan fx være et fanbrev til en fodboldspiller eller et forslag til skolelederen om at tillade vandkamp i frikvartererne. Eleverne skal skrive for at udtrykke sig eller for at kommunikere: Skrivning skal bruges til noget.
​
Når eleverne skriver ud fra deres aktuelle viden om skriftsproget, opsamler de viden om skriftsproget, mens de skriver. De lærer at skrive ved at skrive. De opdager skriftens lydprincip og skriftens virkemidler ved at eksperimentere med skrift. De afprøver deres forståelse for genre, struktur, sammenhæng, sætningsopbygning, ordforråd og ikke mindst af forholdet mellem bogstaver og lyde. ​

Picture
Hent vejledningen til Stilladseret Lytteskrivning
SAABYE/v Bent Saabye Jensen,      
Sjølundsparken 4, 3150 Hellebæk          
tlf.: 29 44 26 92,  
​
email: saabye.mail@gmail.com                                                 Privatlivspolitik  ​
Picture
  • Forside
  • Panda Lytteskriver
  • Dansk Lytteskrivning
  • Bestil Panda Lytteskriver
  • Bestil Dansk Lytteskrivning